Her er en opfordring til dig som ønsker at være sammen med din hest samt dele interessen for heste og western ridning og western livsstil!
Danmark er det land i Europa med flest registrerede heste pr. indbygger (ca. 180.000, hertil kommer de som ikke er registreret) og en industri, der omsætter for mere en 21 milliarder DKK, disse tal giver et fingerpeg om at Danmark er et rigtigt hesteland, hvor man, hvis man bor på landet og har lille landsted, så hører der automatisk en eller to heste/ponyer. Desværre ser man ofte ejerne tabe pusten, når regningen skal betales og arbejdet udføres, hvorefter de ”uopdragne krikker” bliver solgt på det næste hestekræmmer marked. Tænk hvis man havde været del af et netværk, som kunne hjælpe med at gøre sig nogle overvejelser inden det kom så vidt.
Disse forhold var den egentlige motivation for i Danmark at gøre det muligt at ride i AQHA Trail- & Horseback Programmet. Programmet der er udviklet i USA har til formål at sætte fokus på den positive indflydelse industrien omkring heste har. Etablere netværker på tværs af ejere af Quarter heste og andre hesteracer, hvor hesten er omdrejningspunktet. At skabe muligheder for, at heste og deres ejere sammen kan opleve naturen på en forsvarlig og sikker måde. Danish Quarter Horse Association adopterede Trail- & Horseback Programmet fra American Quarter Horse Association i 2009, som arrangør og initiativtager til at skabe større motivation for hesteejere uanset race, til at bruge sin hest; En mødeplads for ryttere og deres heste, hvor man uden et stressende show miljø, kan lære af andres erfaringer samt opleve nogle fantastiske stunder sammen med sin hest.
Danish Quarter Horse Association er derfor i gang med at opbygge en organisation af lokale interessenter, som vil være med til i deres lokale områder at etablere arrangementer, der kan medvirke til at opfylde programmets formål.
Hvordan fungerer dette Trail- & Horseback program?
Alle kan være med, der findes et program for All Breed og et for Quarterheste. Som minimum kræves der et medlemskab af AQHA, hertil skal lægges et engangsbeløb på $ 35. Herefter kan man så begynde at registrere de timer som tilbringes i sadlen og dette er uanset om du rider ud af den støvede markvej med vennerne, deltager i shows eller bare sadler op og rider ud der hjemme. Hvis du har det som de fleste ejere af en hest kan du bare ikke finde på noget som er bedre.
I All Breed rides der op til 2000 timer og ejere af Quarter heste rider til 5000 timer og et AQHA Montana Silversmith Buckle. DKQHA har overtaget programmet indtil rytter/hest har redet 250 timer, herefter overgår man til AQHA. Hvert år på DKQHA Convention vil de deltagere i HBR-programmet, som har registreret flest timer blive honoreret.
Hvis du ønsker at deltage i programmet, eller har en ide til et arrangement er du velkommen til at sende en e-mail til AQHA/DKQHA Recreational Advisor Michael Boesen: horse@longview.dk så vil du blive kontaktet.
Desværre ses det, at mange ryttere af forskellige årsager ikke ”tør” eller ønsker at tage deres heste ud af ride huset og med ud i det åbne terræn, årsagen hertil kan ligge mange steder, men angsten for at miste kontrol kan være over-vældende. Der er skrevet mange bøger og artikler herom, ligesom der kan søges hjælp hos mange ”rådgivere”, et bud er at finde en rigtig god ride kammerat man har tillid til og vil ofre den tid der skal til for at hjælpe dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar