torsdag den 20. august 2009

Flotte ridt og god stemning ved Champagne & Rein

"Kæmpe greit"

Så er weekendens Reining-show på Tuse Creek Ranch veloverstået. Det blev igen 2 super gode dage med rigtig flot ridning og afslappet hygge.



Der blev præsteret mange gode og stabile ridt, som blev belønnet med scores på mellem 69 og 70,5 af den absolut seriøse dommer Anthony Ward. Dette tegner et godt billede af Reiningen i Danmark, som efterhånden er på et pænt og stabilt niveau og der var da også ros at hente fra den belgiske dommer. Han var specielt begejstret for konceptet omkring "NightMare Reiningen", som blev afholdt lørdag aften. Her var der en afslappet stemning (måske som følge af det glas champagne, som rytterne modtog både før og efter deres ridt), hvilket gjorde, at mange ryttere red bedre.


Hele 16 ryttere ud af de 23 deltagende kunne da også være meget tilfredse med en score på 68 og derover. Klassen blev vundet af svenske Helene Hokkanen på Sheza Flybaby med 70,5.



"NightMare Reiningen", der var sponsoreret af Tuse Creek Ranch, bød på fine pengepræmier samt en flot Reining Trophy og vinderdækken.




Annette Lau og Broady Jac. Foto Trine Christensen. Se flere billeder på www.trine-christensen.dk



Præmieoverrækkelsen var en oplevelse for sig, idet alle ryttere red æresrunde i spot-light.


"NightMaren" er kommet for at blive og som en af de norske deltagere sagde, da han blev spurgt om det var godt: "Det er bedre end godt, det er kæmpe GREIT".



www.tusecreekranch.dk under "Champagne & Rein 2009" kan der ses resultater samt fotos.



Næsten arrangement på Tuse Creek er på lørdag den 22. august, hvor der afholdes NRHA.DK Reining clinic. Tilskuere er meget velkomne og der er gratis entré. Adressen er: Hesselvad 15, Butterup, 4420 Regstup.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar