Den 7. september slår Horsemanshipskolen dørene op for en ny skole for fællesskab mellem mennesker og heste.
Åbningen fejres med arrangementet Åben Stald, på Vindinghoved kursus center, hvor alle er velkomne til en hyggelig dag med mulighed for at hilse på både heste og mennesker.
Underviserne vil demonstrere deres færdigheder ved shows som giver et godt indblik i hvordan samarbejdet mellem hest og rytter kan udvikles til stor glæde for begge parter. Læs meget mere på www.horsemanshipskolen.dk
Vindinghoved Kursuscenter, smukt beliggende mellem Horsens og Skanderborg i Midtjylland, danner rammen om Horsemanshipskolen, samt rideterapi for børn og unge og diverse kurser & foredrag i hesteregi.
”Horsemanship” i Danmark, er de senere år vokset markant, og vi tager nu skridtet yderligere, og opretter Rideskolen, som favner alt det som godt horsemanship omhandler, ikke blot træning men også omkring hestevelfærd, sadeltilpasning, tandpleje, smed mm.
På Horsemanshipskolen har vi fokus på den positive udvikling mellem heste og mennesker, og tager udgangspunkt i kommunikation, forståelse og kropssprog.
Horsemanshipskolen er et anderledes og friskt tilbud til de som ønsker ikke kun at lære at ride, men at komme ind bag alt det som hesten er. Lære om dens adfærd, at kunne træne hesten både fra jorden og fra ryggen med og uden bid, samt en indgående viden til bedst mulig vedligehold af hesten, i form af smed, tandpleje, sadeltilpasning, fodring, gymnastisering og meget andet.
Horsemanshipskolen råder over veltrænede elevheste, af blandede racer her af bl.a. Islændere, store ponyer og små heste. Der undervises både voksen og børnehold, med mulighed for at medbringe egen hest.
Undervisningen forestås af Tabita Cramers fra MotiverDinHest.dk. Tabita har mange års erfaring med udvikling af heste, og et bredt kendskab til diverse grene af hestetræning, bl.a. Horsemanship, Klassisk Dressur, Centreret ridning og andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar