Oplev verden på hesteryg
Her får du muligheden for at opleve verden på en ny og anderledes måde:
* At komme ud i den åbne natur
* Få fornemmelsen af at være i ”uberørte” områder
* Møde de lokale indbyggere på en anderledes måde (ofte kommer beboerne i de landsbyer, vi rider igennem ud for at se og møde ”hestene”)
* Fornemmelse af frihed - at man er i ét med naturen
* Venskabet og samarbejde med hesten og taknemlighed over at den bærer dig gennem den smukke natur
* Mulighed for at møde, ride og dele oplevelser med andre ”heste-mennesker” fra hele verden
* Man kan forbedre sine ridefærdigheder eller simpelthen lære at ride
* Vil hele familien på ferie, ryttere som ikke ryttere kan dette også arrangeres.
Men pas på; det er stærkt vanedannende!
Hvem er In The Saddle
Vi er stolte af, at vi nu i samarbejde med den engelske rideferie agent ” In The Saddle”, kan tilbyde rideferier i hele verden. De har 12 års erfaring i at tage ud i verden, finde og udvælge riderejser. De er passionerede hestemennesker og har selv været på alle turene, testet dem hele vejen igennem; redet hele turen, spist maden og sovet i sengene/teltene. Derudover tager de stadig ud på deres valgte ture og tester at disse lever op til deres kriterier. Deres absolutte topprioriteter er; at sikkerhed og standard er i orden, at turene lever op til deres formål, og at man har respekt for naturen, man omgiver sig med, og til sidst men bestemt ikke mindst, at hestene er velplejede, veltilset og bliver fodret ordentligt – ingen ønsker at tage ud i dagevis på en syg, tynd og misrøgtet hest. Det mener vi, ligesom dig, vil ødelægge enhver god oplevelse.
Rideturene
Rideferie: På disse ture kan du være sikker på skøn ridning, blive forkælet af dine værter, få god mad og vin - i det hele taget have en rigtig god og sjov ferie. Disse kan være at I bor et fast sted og derfra rider ud på mindre ture, og/eller kan få rideundervisning i dressur/rideteknik, lære om ”natural horsemanship”, at spille polo eller bare nyde tid ved poolen. Det kan også være mindre ”trails”, hvor man rider på tur fra sted til sted og overnatter på forskellige guesthouses eller hoteller. Disse ture kræver i princippet ikke så meget planlægning, du kan reservere mandag og være af sted lørdag.
Safari på Hesteryg: At ride i Afrika er en helt unik oplevelse. Intet kan sammenlignes med at kigge på en gruppe giraffer, mens din hest stille og roligt græsser, eller den nervepirrende oplevelse af at være ansigt til ansigt med en elefant. Vores ridesafarier inkluderer ridning i områder hvor der ikke er vildt, og hvor nybegyndere kan være med. Du kan også vælge ture kun for erfarne ryttere, og dette i områder hvor der er elefanter, løver, bøfler, leoparder og næsehorn – The Big Five. Overnatningerne på disse ture varierer fra luksus safari lodges til komfortable safari telte med eget badeværelse eller primitive ”bushcamps” med klatvask fra en spand vand.
Ranchferie: In The Saddle har et lille udvalg af familieejede ”ranches”, der giver dig muligheden for udleve drømmen om ”det vilde vesten”. På disse ranches bliver inviteret til at leve farmerlivet sammen med familien, lære western ridning og ride ud på tur og overnatte under åben himmel. Læs nærmere om mulighederne under hver enkelt tur. Du kan også være cowboy og drive kvæg på hesteryg. Dog foregår det kun i bestemte perioder og efter antal af kvæg, så er dette noget du er specielt interesseret i, må du kontakte InterTravel. Nogle af disse ”ranches” ligger i fantastisk smukke naturscenerier og er måske tidligere ”arbejdsranches”, der nu er bygget om til guesthouses. På mange af disse ranches er der mulighed for at tage hele familien med.
Rideekspeditioner: Disse er lange ridt på hesteryg, hvilket kan være krævende, men samtidig give dig oplevelser for livet og smukke naturscenerier, som du måske ellers aldrig vil have mulighed for at opleve. På disse ture kræver det mere planlægning; pakningen af bagagen for at have det ”rigtige” tøj til omgivelserne, og ikke mindst at du er i form til disse lange ridt. På mange af turene vil overnatningen være primitiv, i små to mandstelte med sovepose og liggeunderlag og begrænset toilet/badefaciliteter. De smukke naturscenerier vil forhåbentlig gøre op for de manglende faciliteter. På andre ture vil der være overnatning på hoteller eller guesthouses, så disse er dermed mere komfortable.
Download evt. en brochure eller bestil den hos InterTravel.
Læs evt. mere om In The Saddle:
Kontakt Melina hos InterTravel for yderligere information eller reservation på melina@intertravel.dk eller tlf. 3315 0077.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar