Livet kan være både forfærdeligt og fantastisk på samme tid.
Jeg gik og ventede på, at Sazzy skulle lægge an til foling. Hun plejer at give mig et vink med en vognstang, når det er tid. Hun skulle ifølge terminen først fole d. 11 juli, men hvis hun kun gik det antal dage, hun gik sidste år, kunne det blive d. 2 juli, så sidst på måneden, begyndte jeg at holde godt øje med hende.
Da jeg havde hestene inde fredag aften var det intet, der indikerede, at Sazzy var tæt på foling. Hun var tyk og stor, lidt besværet, men ellers frisk. Jeg lavede mit ”lad os nu lige se, om ikke det snart er tid” check, hvor Sazzy som sædvanligt lagde mulen på min ryg, mens jeg kiggede ind under hendes mave, for at se efter vokspropper. Ingen vokspropper, skeden lignede sig selv og hun var kun en smule blød i ligamenterne ved haleroden, så der var intet, der tydede på en forestående foling.
Alligevel gik det forfærdeligt galt!
Sazzy folede lørdag nat. Jeg kan ikke beskrive det. Det gør alt for ondt, men Sazzy døde under folingen.
Midt i alt det rædselsfulde, så skete der noget helt fantastisk.
Fancy – min helt fantastiske Fancy – tog uden videre føllet til sig!
Hun tog bare den lille og passer ham, sammen med sit eget føl.
Jeg har set hopper stjæle andres føl, jeg har set goldhopper lægge mælk ned til et fremmed føl og jeg har set hopper adoptere andres føl, men jeg har aldrig set at en hoppe, der går med sit eget, forholdsvis nye føl, uden videre tage sig af en anden hoppes føl. Dyrlægen har heller ikke hørt om noget sådant. Det kunne være nærlæggende at give Fancy menneskelige følelser og sige, at hun tænkte, at Sazzy var død og at hun derfor hellere måtte tage sig af det moderløse føl, men sådan hænger det nok ikke sammen – eller gør det?
I år har hopperne fået lov til at fole ude på marken. Derfor kunne Fancy tage den lille. Havde jeg haft Sazzy i boks, da hun folede, ville hverken dyrlægen eller jeg have fået den tanke, at forsøge om Fancy ville tage sig af føllet.
Jeg er dybt taknemmelig over at Fancy tager sig af den lille, for det giver ham en helt normal opvækst. Ellers skulle jeg have prøvet at finde en ammehoppe eller have opflasket ham.
Hvor er jeg glad for, at jeg efter flytningen har fået min gamle dyrlæge igen. Det var så godt, at kunne ringe til en dyrlæge, der kender mig. Han mener, at føllet er noget specielt, for det har kæmpet hårdt for at komme ud i livet.
Jeg var meget bekymret for, hvordan det skulle gå, nu Fancy pludselig skulle tage sig af to føl. Normalt bruger hoppen de første par dage til at lære føllet at følge efter hende. Hvordan skulle det gå, når hun også skulle tage sig af lilletøsen?
Den første dag, havde jeg lukket Fancy og føllene i en fold for dem selv sammen med Boons. Fancy vil ikke gå alene på en fold. Hun mener helt bestemt, at den tynde tråd gør, at hun er helt alene i verden, så derfor holdt Boons hende med selskab, for han ville ikke drømme om at genere hverken hende eller føllene. De andre var også lige på den anden side af hegnet, så Fancy var tilfreds med tilværelsen, lige indtil de andre vandrede af sted ud over bakkerne, så var selv Boons selskab ikke nok.
Jeg skyndte mig ud og lukkede leddet op, så Fancy kunne følge efter de andre og der glemte Fancy den lille. Hun løb glad af sted efter de andre med tøsen ved siden og lillefyren blev efterladt helt alene. Jeg gik hen til ham for at lede ham på rette vej. Han vrinskede efter Fancy og hun svarede ham godt nok, men vendte ikke om. Boons nærmede sig forsigtigt med mulen strakt frem og sagde en meget blød lyd helt nede i halsen. DET fik Fancy til at vende om. Hun strøg op til os, gik i mellem mig og føllet, vendte en ”uvenlig” side til Boons og tog lillefyren med sig.
Lidt senere samme dag, blev lillefyren forvirret igen. Fancy havde græsset sig lidt væk fra ham, så han kunne ikke rigtigt finde mor, da han vågnede og rejste sig op, så han klistrede sig bare op ad den nærmeste krop, han kunne finde. Lige pludselig havde Boons det lille føl hængende som en magnet presset tæt op ad lysken. Fancy vågnede op med det samme og Boons så vældig bekymret ud, da hun kom stormende, for føllet fulgte jo selvfølgelig med, da han begyndte at gå væk. Han ved godt, at hopper ikke er sådan at spøge med, når de beskytter deres føl mod virkelige eller indbildte farer. Boons lavede et mærkeligt spring til siden, så Fancy kunne komme i mellem ham og føllet og så var alle tilfredse igen. Efter et par dage var lillefyren helt klar over, hvem mor er og følger hende fint. Fancy har tilsyneladende også lært at tælle til to, for hun sørger altid for, at begge føl kommer med, når hun går.
Det er en forunderlig oplevelse at se Fancy med de to føl og selv om mit hjerte er lige ved at briste over tabet af Sazzy, så får Fancy mig til at smile igennem tårerne.
Her er Fancy og Boons sammen med de to føl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar