tirsdag den 1. april 2008

Ny Lovportal på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside

Nu er der ingen undskyldning for at behandle dyr forkert.

www.dyrenes-beskyttelse.dk er al lovgivning i Danmark, med relevans for behandling og hold af dyr, nu blevet samlet i en fælles lovportal.



Må heste opstaldes i spiltov? Hvordan skal fugtigheden være i et anlæg for gnavere?, og må man jage vildt fra et motordrevet køretøj? Disse spørgsmål og mange, mange flere finder man svar på i Dyrenes Beskyttelses nye lovportal.


I flere år har Dyrenes Beskyttelse samlet al lovgivning, på tværs af ministerierne, med relevans for behandling af dyr i en trykt lovsamling. Det er den, helt unikke lovsamling, som nu er gjort elektronisk.



"Myndighederne har i flere år benyttet sig af Dyrenes Beskyttelses lovsamling, men efter den er gjort elektronisk, og dermed tilgængelig for hele den danske befolkning, er det vores håb, at mange flere får et indblik i, hvad man må, og hvad man ikke må, når man har med dyr at gøre," siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Ole Münster, som understreger, at portalen er gratis at anvende.



På lovportalen, som løbende bliver opdateret, findes love, bekendtgørelser, forordninger, cirkulærer, vejledninger m.m.



(Kilde: Nyhedsbrev fra Dyrenes Beskyttelse, d. 31. marts 2008)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar