torsdag den 31. august 2006

Nyhedsbrev nr. 13 fra DWF - August 2006

Kære medlemsklubber!

Foreningen vokser og mange tiltag bliver foretaget. Desværre har vi også haft en række problemstillinger der skal løses, herunder opdateringen af regelbogen. Da ændringerne i år er minimale, og da de endnu ikke er blevet lagt ind på vor hjemmeside, har vi valgt at foretage redigeringen sammen med de kommende tilretninger således, at vi primo 2007 får alle tilretninger samt ”skønhedsfejl” rettet under et.



DM i Team- & Cattlepenning blev en succes på Landskuet i Herning, og lokalklubben gjorde et fantastisk stykke arbejde. Lige nu arbejder vi på at få Cutting og Working Cowhorse klasserne med i næste års DM i Herning. Vi forventer at indlede forhandlingerne med Landsskuet i løbet af efteråret!



DM for DWF som igen i år blev afviklet sammen med DM for Paint i Vejle i den forgangne Weekend blev ligeledes en succes – det er sjældent at man ser så mange equipager i de enkelte discipliner – så interessen og konkurrencen er stigende – til lykke til alle vindere og deltagere generelt!



Sjællandsmesterskaberne blev i år afviklet sammen med Appaloosa foreningen (selvom de ikke er medlem af DWF), hvilket viser at vi alle bevæger os i samme retning og har en fælles interesse nemlig udbredning af kendskabet til westernridning i Danmark – tak for et godt samarbejde!



Gratis clinic under DWF. Her har der været afholdt en “voksen” clinic på Fyn med Helle Kristensen som træner – tilbagemeldingerne har været særdeles positive og for få dage siden er endnu en gratis clinic (kvægclinic) blevet annonceret under ledelse af Brian Kronborg – så sørg nu for at få tilmeldt jeres medlemmer – trods begrænsninger i antal deltagere.


En gratis ungdoms clinic er ligeledes på trapperne, umiddelbart ser det dog ud til at den først bliver realiseret i starten af det nye år – der er simpelthen for få ”ledige” weekender!



DWF har via vort Ungdomsudvalg annonceret GRATIS årslicens til alle ungdomsryttere


- til dem der endnu ikke har ansøgt – se nu at få det gjort og kom ud til vore stævner!



P.t. arbejder DWF med en stor-sponsor med henblik på samarbejde i de kommende år, men af gode grunde at jeg ikke komme yderligere ind på det – endnu!




Med venlig hilsen



Poul Wienecke


Formand, DWF



www.dwf.dk



Ingen kommentarer:

Send en kommentar