lørdag den 1. april 2006

Ungheste og sadel træning.

Det er forår og en del hesteejere har en unghest, som nu er gammel nok til, at lære at bære sadel.

Jeg vil her komme med forslag til hvordan man undgår alt for meget stress, når det skal indlæres af den unge hest. Min inspirationskilde er Clinton Anderson.



Først vil jeg indskyde, at man får mest ud af det hvis hesten først er basistrænet fra jorden i en roundpen eller longe. Der er ingen hurtig gennemvej. Ting tager tid og du må ikke gå hurtigere frem end at hesten kan følge med.



Begynd med at få noget at energien ud af hesten, så den er rolig og ikke har konstant bruge for, at flytte sig, fordi den ikke har haft mulighed for, at få brændt den overskydende benzin af. Omvendt så skal du heller ikke køre den træt, den skal jo kunne lære.


Du kan sende den rundt i roundpennen og lave nogle ’turns’ i skridt, trav og galop. Husk, at når du laver ’turns’, så skal den vende med hovedet mod dig og ikke væk fra dig.



Når den er klar, tager du din rebgrime og dit træningstov.


Kast dit tov over ryggen og træk det tilbage. Brug rytme når du træner dette. Du kan tælle til 4 i en fast takt, og så trække tovet tilbage. Skulle din hest flytte sig, så blive ved, du må ikke stoppe førend, at hesten har accepteret den ønskede øvelse. Først da roser du hesten.


En anden øvelse, som man med fordel kan lære sin hest, er at flekse hovedet om hvor gjorden vil være. Det vil gøre nedenstående nemmere.



Når din hest er OK med, at rebet bliver kastet under, over den, og omkring benene, kan du begynde at træne gjordøvelsen.



Du får hesten til at bøje hovedet lidt hen mod dig (flekse), sådan at hvis hesten prøver på, at flytte sig, sparke ud efter rebet, så vil bagparten på denne måde flytte sig væk fra dig.



Du lader nu rebet ligge hen over ryggen på hesten og tager det op, der hvor gjorden ville være. Husk at bøj hovedet lidt. Du stiller dig tæt ind til hesten ved forbenene. Tovet skal ikke være for stramt men heller ikke så løst, at du kilder hesten. Flytter hesten sig, følger du med indtil den stopper. Du må i denne situation ikke fjerne tovet men hold det uforandret og med samme niveau af pres. Når hesten stopper roser du den og fjerner presset.



Når hesten har accepteret rebet, strammer du rebet en anelse mere end før og gentager førnævnte. Du bygger nu videre indtil tovet er så stramt, at det kunne minde om en stramheden en gjord kunne have. Husk, at rose hesten for hvert fremskridt den tager og fjerne presset øjeblikkeligt, når den har opfyldt opgaven. Husk at gentage alle øvelserne fra begge sider.



Nu er turen kommet til sadelunderlaget. Tag fat i et hjørne af underlaget med den ene hånd, og lad som om du er ved at sadle en trænet hest. Altså med en attitude, som dette er ikke nogen ’big deal’.


Du oplever sikkert, til at begynde med, at hesten vil flytte sig eller ligefrem løbe væk fra dig, men i det øjeblik du begynder at ’kaste’ underlaget på ryggen af din hest, må du ikke stoppe men bliv ved i rytme - 1,2,3,4 osv. og følg efter din hest, i samme position som da du startede. Du skal her ikke have alt for langt tov men heller ikke holde så stramt, at du frarøver hesten sin frihed til at vælge det rigtige. Så snart din hest stopper og acceptere ét kast med underlaget mens den står stille, hold en pause, ros hesten. Så du giver den en chance for at finde ud af hvad det er du vil. Fortsæt nu indtil den bliver ligeglad med øvelsen.


Kan du udføre øvelsen for meget langt tov, så ved du, at målet er nået.



Det er kun fantasien, der sætter grænser. Ovennævnte fremgangsmetode er den samme, om du træner plastik, en (kvæg) pisk der kan sige et knald, dåser der rasler, en paraply der bliver slået op osv. bliv ved til hesten stopper og acceptere, på samme måde som underlaget. (...nu kaster man jo så ikke dåser, paraplyer på hesten, men går foran den)



Husk også endelig at indlægge pauser, når du mærker et fremskridt.



Nu er der ingen som siger, at du kan gøre alt det på én dag. Skær det ud i bidder. Sæt dig for, at lige præcis den øvelse vil jeg lave i dag, og fuldfør den, inden du tager hul på næste.


Hold aldrig inde med en øvelse førend den udføres tilfredsstillende, ellers risikere du, at hesten får den opfattelse, at det var det sidste i gjorde, der var det rigtige. Det vil betyde et skridt tilbage, i stedet for et skridt frem.



God træning.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar