Heste ramt af Fugleinfluenza

- APRILSNAR -

Der er fundet flere døde og syge heste i det nordlige Polen, som følge af Fugleinfluenza.

Det ser ud til at hestene er blevet angrebet fra luften af en fugleart man hidtil troede var uddød for mellem 3000 og 5000 år siden, nemlig Griffen.

Denne kæmpemæssige rovfugl, har åbenbart vist sig overlevelsesdygtig i de store øde polske skove, hvor den tilsyneladende har overlevet på vildsvin.

Som følge at den meget omfattende svinepest i Centraleuropa, er der midlertid ved at være tørlagt for vildsvin i skovene og fuglene har bevæget sig ud i det åbne rum og har forsøgt i store flokke at overfalde og dræbe heste.

Det er dog ikke lykkedes i første omgang, men hestene er i sidste instans blevet smittet af de fugle, der var passive bærere af fugleinfluenzaen type H5 A1. Det menes at virusen i heste er ved at mutere til en endnu farligere type nemlig H5 A7.

Dette er ret fatalt, da vi nærmer os folesæsonen og tusindvis af hesteavlere derfor vil kunne blive ramt.

Da der er fare for at store flokke af griffe vil brede sig til det baltiske og skandinaviske område og dermed overfalde græssende heste, bedes man være opmærksomme på store fugle i ens område, udtales det fra Fødevarerådgivningen.

Man bør nok overveje at holde sine heste inde, da disse åbenbart er blevet Griffens fortrukne yndlingsoffer.

Har man mistanke om at der kredser Griffe i ens område, bedes man kontakte Politiet, Nationalmuseet, Den Kongelige Veterinære Landbrughøjskole, Seruminstitutet og Zoologisk Museum.

Griffen har særegne kendetegn og ses her afbildet fra et mytologisk værk.

Om særlige kendetegn og beskrivelse kan siges:

”En grif er en fugl med fire fødder, så stor som en ulv, med kløer og ben som en løve og overalt dækket af sorte fjer undtagen på brystet, hvor de er røde.”

Sådan lyder frit oversat den første beskrivelse af en grifs udseende i den antikke græske litteratur. Beskrivelsen er af Ktesias, som var læge på Knidos i slutningen af 5. årh. f. Kr.

Griffen er altså et fabeldyr sammensat af de to mægtige herskersymboler: ørnen og løven. Den har ørnehoved med langt krumt næb, undertiden med horn eller gevækster i panden og store vinger på ryggen. Resten af kroppen er en løves; den har fire poter med meget skarpe kløer og en lang hale. Hvor kommer sådan et væsen fra?

Mange antikke forfattere skriver om griffen, og fælles for dem alle er, at de ikke sætter spørgsmålstegn ved dyrets eksistens. Dyrets herkomst er der ikke helt enighed om, men der er to hovedretninger: griffen kommer enten fra et ubestemmeligt sted nord og nordøst for Sortehavet, altså det vi i dag kender som Sydrusland, eller fra et sted langt længere mod øst – fra Indien. Uden undtagelse sætter antikkens skribenter dyret i forbindelse med udvinding af guld, som ganske rigtigt findes og fandtes i rigelige mængder i begge disse områder.

Da de skriftlige kilders beskrivelse af griffens udseende er ganske få, er de arkæologiske fund centrale for at finde ud af, hvordan antikkens mennesker forestillede sig griffen. I græsk kunst finder man i 7. årh. f.Kr. støbte grifhoveder, protomer, der sidder på kanten af store bronzekar. Allerede længe før disse – omkring 1400 f.Kr. – finder vi i tronrummet i Knossospaladset på Kreta et vægmaleri, der forestiller to griffer, godt nok vingeløse, på hver side tronstolen. Her har fabeldyret virket som en slags overnaturlig vagthund for paladsets hersker. Tjansen som vagthunde ses også i et andet tidligere relief fra Knossos, hvor de skildres stående og parvist lænket til søjler. Ellers fortæller de tidligste billeder af griffen ikke meget om dens rolle i mytologien.

Aspektet som vagthund dukker op igen i Aeschylos' tragedie ”Den bundne Prometheus” fra 5. årh. f. Kr., hvor griffer optræder som selveste Zeus' vagthunde. Tillige er det i en af versionerne af myten om Prometheus ikke ravne, men griffer, der hver dag kommer og æder den stakkels Prometheus' lever, mens han på Zeus' befaling står bundet til et bjerg i Kaukasus. Altsammen som straf for, at han gav menneskene adgang til ilden, der tidligere var forbeholdt guderne på Olympen.

Beuters Bureau Kbh. 1.Apr. 2006