At være bærer af OLWS-genet indebærer ingen defekt, det er raske dyr, som blot bærer et dødeligt (letalt) gen.
Overo (O)-genet er recessivt, det betyder at begge forældre skal være bærere af genet samt at de begge nedarver det, før føllet vil dø af dobbeltgen-besætningen og dermed være defekt.
Avl mellem en bærer af genet (s.k positivt individ) og en ikke-bærer af genet, er altså risikofrit. Føllet kan aldrig blive defekt.
Enkelt at teste
En enkel DNA-test, hvor man indsender lidt hestehår, afslører om hesten er bærer af genet eller ej. Så det er let at have en kontrolleret avl.
Hvor omfattende er Lethal White
I Sverige findes, i løbet af alle de år avlen har været tilladt, ét (1) Lethat White-føl registreret.
Risikoen for med positiv/positiv avl at skabe et Lethal White-føl bliver sædvanligvis angivet til 25 %. Dette tal stammer fra en undersøgelse, foretaget af UC Davis i Californien i januar 1999. Ifølge UC Davis var testene foretaget på 700 heste, heraf flest på heste, der tidligere havde produceret Lethal White-føl.
Statistik fra APHA (American Paint Horse Ass.) fortæller, at over 87.000 hopper blev bedækket og rapporteret til APHA i årene 1997-1998, disse hopper var blevet bedækket af ca. 15.000 hingste, i alt 102.000 individer anvendt i avlen. Mere end 500.000 Painthest var blevet registreret indtil da. APHA kunne ikke give UC Davis nogen statistik, da ingen sådan opfølgning blev foretaget.
Så tallet 25 % er baseret på en test, foretaget af UC Davis, på 700 heste, hovedsageligt tidligere Lethal White-producerende heste. Et antal store overo-opdrættere i USA mener, igennem egne observationer, at det egentlige tal nok nærmere ligger omkring 1-3 %.
Stalling Ranch i USA der satser på Frame Overo avl, altså den farvekombination hvor OLWS-genet er absolut mest almindeligt (95 %, se længere nede), har på 20 år produceret 206 føl, og har i samme tidsperiode fået 3 Lethat White-føl. Dette i en avl, som i stor udstrækning altså må ha’ været positiv/positiv.
Dyrebeskyttelse via kontrolleret avl
Hvorvidt risikoen for Lethal White-føl er 25 % eller 1-3 % i positiv/positiv er måske ikke interessant, da vi har fordelen af at en enkel test kan fastslå, om hestene er bærere af genet eller ikke. Vi kan derfor let få tallet ned på 0 %, så ingen heste behøver lide. Dette til forskel fra mange andre defekter, der slår heste ihjel, som f.eks. osteochondrose, som er almindelig hos visse racer.
Ifølge gældende svensk lovgivning må positive individer overhovedet ikke bruges i avlen, hvilket begrænser den svenske Paint-avl i hård grad. Sverige er for øvrigt det eneste land i verden, hvor forbuddet mod disse heste findes.
Avlsplan for bærere af recessive anlæg
Et stort antal opdrættere og Paint-ejere har i februar 2006 skrevet til Djurskyddsmyndigheten med en avlsplan, der gælder bærere af recessive anlæg, og ansøgt om dispensation for alle positive individer.
Denne avlsplan omfatter alene testede individer, og hvor disse heste kun anvendes i avl mellem; negativ/negativ (altså ikke bærere af Lethal-anlæg) eller mellem negative/positive individer.
Endvidere siger avlsplanen, at ejeren af en positiv hingst, før bedækningen har ansvaret for at se en negativ test af hoppen.
En kontrolleret avl ud fra dette princip ville indebære, at svensk avl kunne drage nytte af sit fine, velmeriterede avlmateriale, samtidig med at risikoen for at Lethal White-føl blev født kunne undgås 100 %. Således altså en god dyrebeskyttelse, som er af største vigtighed.
Sverige vil kunne fungere som forgangsland i Europa, med en avlsplan der ikke bare tager hensyn til dyrebeskyttelsen, men også værner om velmeriteret avlsmateriale.
Ifølge amerikanske forskere ved University of Minnesota, som har undersøgt forekomsten af OLWS-bærere blandt 656 brogede heste (Am. Paint Horses, Pintoer, Am. Miniaturer heste, Am. Quarter Horses, Fuldblodsheste) og 49 ensfarvede heste, konstateredes at:
95 % var anlægsbærere blandt Frame Overos, Frame Blend Overos, Extremely White Calico Overos.
36-75 % var anlægsbærere blandt Bold Faced, Breedingstock White, Calico, Medicin Hat Toveros, Toveros.
7-17 % var anlægsbærere blandt Breedingstock, Tobianos, Sabino Overos og Splashed White Overos.
OLWS findes altså indenfor mange andre racer, genet er en farvedefekt, så den er derfor hyppigere forekommende hos de brogede Paint-heste.
At være bærer af OLWS-genet indebærer altså ingen defekt, til sammenligning med f.eks. Hypp, hvor individet allerede ved ét (1) anlæg lever med et muligt sygdomsbillede. Det dominante anlæg Hypp indgår således ikke i den forelagte avlsplan.
Kigger man på scenariet, at OLWS-anlægget skulle ”overtage”, så der til sidst ikke længere fandtes nogle negative individer tilbage i avlen, ville dette ha’ været et faktum i disse lande for længe siden.
OLWS findes også hos mennesker, men hedder da Hirschsprung's sygdom.
Artikel venligt udlånt af: www.paintinfo.se
Ingen kommentarer:
Send en kommentar