tirsdag den 7. marts 2006

Autorisation af transportvirksomheder

Vidste du, at du som privatperson, i særlige tilfælde, bør have en transport-autorisation ?

Transport-autorisation forbindes med transportvirksomheder, men nærlæser man reglerne, vil man opdage, at ordene ”kommerciel transport” ikke kun dækker registrerede virksomheder men også privatpersoner, der f.eks.



- transporterer dyr med henblik på salg


- transporterer dyr til slagtning, herunder transport foretaget af selvkørere


- transporterer heste til internationale stævner eller væddeløb med totalisatorspil



Undtaget er den såkaldte ”hobbybetonede transport”, herunder transport til dyrskuer og nationale stævner.


Ligeledes undtaget er transporter kortere end 50 km (indenfor landets grænser) samt transporter af blot én enkelt hest.



Hvorvidt en transport er ”kommerciel” eller ”hobbybetonet” er ofte et skønsspørgsmål, og her er det Fødevarestyrelsen, der har det sidste ord.



Læs meget mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside



Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør have en transport-autorisation, skal du kontakte Fødevarestyrelsen (Ditte Poppe, tlf. 33 95 62 60).



En transport-autorisation er gratis og gældende i 5 år.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar