Da jeg første gang meldte ud at Western Journalen ikke kunne overleve, må jeg erkende, at jeg inderst inde ikke rigtigt troede på det eller kunne fatte det. Jeg var nok ikke rigtigt færdig med at slås for sagen.
Men jeg må erkende nu, at bladet sidder ubehjælpeligt fast. Der kan desværre endegyldigt ikke rejses kapital til at komme videre.
Jeg havde forestillet mig, at hvis alle der skulle have fornyet deres abonnement havde betalt, så kunne vi sagtens komme videre. Så havde vi kunnet indfri gælden hos vores trykker og dermed fortsat.
Desværre valgte over 70 % at se tiden an og det betyder, at vores trykker fik ca ½ af sit tilgodehavende, men dermed ikke nok.
Som tidligere skrevet har vi fået et epokegørende nyt tilbud, men den nye trykker vil betales forud, hvilket er forståeligt.
Der er kæmpet en brav kamp for at rejse pengene
og finde investorer, men her rækker evnerne åbenbart ikke til.
Det er ifølge min trykker ikke spor unormalt, at et blad må ned og strække flaget op til flere gange, men for andres vedkommende, har de sikkert bedre
financieringsmuligheder. Det kan også være at de reelt har et større potentielt antal af abonnenter.
Ihvertfald er resultatet for Western Journalens vedkommende at jeg ikke er i stand til at løfte opgaven okønomisk.
Som skrevet længere oppe er alle de indbetalte abonnementer indbetalt til trykkeren, men gældende for de der har indbetalt til Januar 2006, vil jeg selvfølgelig returnere deres penge, hvis de vil fremsende et krav til
westernjournalen@westernjournalen.dk
Denne adresse for at kunne holde styr på mailene.
Man må forstå at alle modtagne penge er indbetalt til kreditorer, så jeg har selv taget job for at afvikle gælden. Det kan derfor tage noget tid før i modtager pengene og jeg beder Jer herfor om lidt tålmodighed, da der er tale om et rimeligt pænt beløb. Jeg skal bestræbe mig på at afvikle så hurtigt som muligt.
Jeg vil benytte lejligheden til at endnu engang takke for de mange positive tilkendegivelser og den trods alt store støtte.
Forhåbentlig bliver Westernsektoren i Danmark stor nok til at bære sit eget blad, for der er bestemt brug for det.
Med håb om Jeres alles forståelse.
Mange hilsner
Conny Mearlyn Nielsen
Har i spørgsmål bedes de rettet til
Ingen kommentarer:
Send en kommentar