Kender du egentlig ”Bekendtgørelse om transport af dyr” godt nok ?
Bekendtgørelsen er ikke ny, men mange hesteejere har slet ikke gennemlæst den, og det kan føre til ubehagelige overraskelser, hvis man en dag bliver stoppet af politiet med sin hestetransporter eller –trailer.
Fordi der i en længere periode har været så megen fokus på dyretransporter, er politiet naturligvis også ekstra opmærksomme, når de i dag standser en hestetransport på de danske veje. Og en af de regler, der kommer bag på mange hesteejere, er bekendtgørelsens § 11, stk. 3:
”Vognens bund skal være forsynet med et efter transportens art og varighed forsvarligt lag strøelse, såsom grus, sand eller savsmuld, eventuelt suppleret med halm eller avner. Tørvestrøelse må ikke anvendes.”
Denne regel gælder ikke kun ved lange transporter, men ved enhver transport af heste og andre større dyr.
Hvad er så et ”forsvarligt lag strøelse” ?
Dette betegnes af EU-kommissionen som værende:
”Tilstrækkelig strøelse til at absorbere urin og ekskrementer”
Hele bekendtgørelsen om transport af dyr kan læses her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar