Nu ved jeg ikke om det kun er mig, som har nogle skøre dyr, for hør her:
Endelig lykkes det!! Traileren holder nu lige uden for vinduet. Det har jeg drømt om nu i et helt år.
Uha hvor jeg glæder mig til året 2006, nu kan vi rigtig komme ud og være med der hvor det hele sker!
(Nu plejer jeg jo, at være varm fortaler for horsemanship og vil da lige indskyde, at nedenstående IKKE har særligt meget med det at gøre....)
Smoky har ikke været ude og køre siden DM i Vejle. Det er der en grund til. Ikke som sådan fordi jeg ingen trailer havde, nej mere fordi han var så frygtelig uartig, da vi skulle hjem derover fra.
Han gik efter personen på bagbenene i fuld størrelse og jeg er sikker på, at de forben godt måtte ramme en af os mennesker, det ville ikke have gjort noget i Smokys verden. Så det ville jeg have styr på, med egen trailer, inden vi skulle ud og køre igen.
Vi var en lille flok, der tænkte så det knagede hvordan vi kunne få ham ind i traileren over i Vejle, inden det blev helt nat. Heldigvis så Conny hvordan det var fat. Hun kom og tog ved, så Smoky ikke kunne være i tvivl om hvad han skulle til sidst.
Den sidste gang Conny spurgte ham, om han ville med op i traileren, kunne man se meget tydeligt på Smoky, at han tænkte, ”yes mam! Let’s go!! Og de gik meget hurtigt op i trailern. (Stort tak til Conny!)
I går d. 16 dec. Stod traileren så klar til indtagelse. Der var strøget spåner, hængt et fuldt hø-net op og en spand med lidt gulerødder var gemt deroppe. Nu blev det spændende – ville han skabe sig eller ville han gå lige op?
Ud og hente ham ind fra marken. På med rebgrimen og så om og finde traileren, der stod klar inde under halvtaget i vores staklade, ved siden af hestestalden.
Da Smoky så traileren slog han selvfølgelig bremsen i . Hvad i alverden var nu det?
Nu er han jo meget nysgerrig af natur, så han kunne ikke helt lade være med at nærme sig . Stille og roligt kom han tættere på for at undersøge traileren. Alle har nok været lige præcis i samme sitiuation og kan se billedet for sig.
Rollo – Smokys meget gode ven, vores hund, lå nogle meter derfra og gnavede i et eller andet. Rollo følger altid med i alt hvad vi laver herhjemme - og blander sig!
Smoky var nu ved, at se om man ikke kunne sparke hul i rampen med forbenet . Det har han også gjort de andre gange han skulle ud og køre. Det vil jeg ikke have, at han gør, så han blev skældt ud og sendt tilbage med det resultat, at Rollo lige skulle fortælle, at han altså holdt med mig og gøede af Smoky…. (mors hund..)
Smoky kom tilbage til rampen. Jeg gav ham en tot hø. ”WHAW…. Lad mig lige kravle et par skridt op og se om jeg kan nå det, der net uden, at gå for langt ind”. (man skal jo ikke overgive sig med det samme....)
Der stod vi så en tid og kom ligesom ikke så meget videre. Jeg havde sat mig for, at Smoky skulle komme ind i traileren, af egen fri vilje, uden nogen form for kamp, men det er nu lidt koldt på denne tid af året.
Nu har Smoky og Rollo en eller anden aftale , er jeg sikker på, for når jeg eks. rider på banen, så begynder Rollo at brokke sig, når der er gået en halv time. Han ved godt, at han ikke må komme ind på banen, at han skal blive liggende udenfor . Så når den halve time er gået, begynder han at kravle på maven ind mod midten af banen og jo nærmere han kommer, jo højre brokker han sig . Jeg jagter ham ud et par gange, og bliver mere og mere irriteret for koncentrationen ryger lige op i himlen, og Rollo vinder. Hvorfor gør han så det?
Det er min egen fejl! For hver gang Smoky har været ude og ride, så deler de en håndfuld hestebolcher, så når jeg holder med Smoky uden for stalden, så danser Rollo rundt om ham , alt imedens at han slikker ham i hele hovedet. Derfor er har de begge den opfattelse, når det drejer sig om mad,... ”hvis han får, vil jeg også have!” Tilbage til traileren….
Nå men nu er det dec. Og lidt koldt, så jeg ville gerne sætte tempoet lidt op. Så jeg tog lige en gulerod for at prøve med lidt bestikkelse . Da Rollo hørte, at der var noget i spanden fløj han op i traileren for at undersøge hvad det var. Han er temmelig vild med gulerødder.
Smoky står på rampen og følger Rollo fra han springer op i traileren og napper en gulerod, for derefter at lægge sig til at gnaske, lige der hvor Smoky skulle stå…. Rollo spiser og smasker… Det var sgu for meget for Smoky!!!
Han glemmer helt hvor han er, sine æselnykker og går direkte hen til Rollo oppe i traileren. Rollo flytter sig længere og længere ind i trailern. Han vil ikke dele . Smoky følger ham og jeg griner godt og grundigt af dem…. Smoky får sine gulerødder. Jeg bakker ham ned men nu vil han sørme op igen . Spanden er nemlig ikke tom og Rolle går ikke før HAN har fået nok. Så nu er sitiationen omvendt. Smoky VIL op til Rollo . Det havde jeg nu ikke regnet med, at min hund skulle lære min hest, at blive dus med den nye traileren!
Spanden er nu tom og Rollo går sin vej. Smoky går nu op 3 gange uden problemer eller bestikkelse. Vi kan jo ikke have hunden med hver gang vi skal ud og køre…. Så kære Rollo, tak for hjælpen!
(kilde: www.123hjemmeside.dk/smoky)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar