Problemer i naturen?

Har du problemer i naturen, når du rider?

Det har vi, med min datters Kosak. Eller lad mig hellere sige, vi har fået et pludseligt problem, vi ikke kunne finde ud af.

Jeg skrev derfor til den kendte Jan Ladewig. Han er uddannet dyrlæge og professor i husdyradfærd- og velfærd.

Her er mit spørgsmål og hans svar. Måske kan du bruge det til noget.

"Hej Jan

Min datter på 17 år har en dejlig varmblods vallak på 15 år, som hun har haft i næsten 3 år. Han er en dejlig og nem hest at omgås. Han opfører sig altid pænt og vi har aldrig problemer med ham. Han er helt vidunderlig at have med til skuer, stævner, optog og den slags. Han er en drøm at køre trailer med og læsser faktisk sig selv. Han er næsten aldrig bange for noget, og hvis han er, laver han ikke problemer ud af det. Det lyder jo alt sammen som en drømmehest og det er han også.

Men inden for det sidste års tid har han udviklet en til tider lidt farlig adfærd når min datter rider tur på ham. Hvis hun rider til højre fra vores gård, spadserer han roligt af sted. Men rider hun til venstre, skal hun forbi en grusvej der ligger ca 2-300 meter væk. Når han nærmer sig grusvejen er han begyndt at øge farten og de sidste par gange har han pludseligt drejet omkring, stejlet og hoppet skråt ud over vejen for at komme over til grusvejen.

Hesten er ikke bange for grusvejen, men trækker tværtimod over mod den. Hvis min datter lader ham gå op ad grusvejen, bliver han glad og ørerne stritter. Han vandrer af sted og virker nærmest som om han syntes det er det dejligste i verden at få lov til at gå op ad grusvejen. Min datter har et par enkelte gange galoperet på grusvejen, men det virker ikke som om det er det han tror han skal. Hun har mange gange, når der er stubmarker, rigtigt ladet ham strække ud i fuld galop på en meget stor stubmark, men her kan hun sagtens ride i skridt for lange tøjler, uden at han altid vil løbe der. Så det virker ikke som om han forbinder stedet med at få lov til at spurte af sted.

Da hestens adfærd er begyndt at blive værre, når hun vil forbi grusvejen, har hun valgt at trække forbi. Han trækker lidt over mod grusvejen men går med uden de store problemer. Når hun kommer ridende den anden vej fra på hjemturen, er der ingen problemer. Problemet er der kun på udturen.

Kan du mon gennemskue, hvad det er, der får ham til at opføre sig sådan? Vi har i hvert fald brug for hjælp til at løse problemet, så det ikke ender galt.

Med venlig hilsen

Lilian Hansen

Præstø

Svar

Der er en gammel historie om en præst i en lille by i det vilde vesten, som uden at vide det købte en hest der havde tilhørt en dranker. Når præsten red rundt i byen standsede hesten ved hvert værtshus og nægtede at gå videre førend præsten havde været indenfor, også selvom det blot var for et kort øjeblik. På grund af besøgene kom præsten i vanry hos sin menighed og af bar fortvivlelse endte han med at blive dranker.

Heste er som alle andre dyr udprægede vanedyr. Og vaner kan opstå meget hurtigt. Hvis vi fx inden for forskningen skal træne et forsøgsdyr til at trykke på en pedal for at opnå en foderbelønning, kan der ske det at forsøgsdyret tilfældigvis under indlæringen udfører en bestemt handling lige inden den trykker på pedalen. Denne tilfældige handling kan så meget hurtigt gå hen og blive ”ritualiseret”, således at dyret nu tror at for at få en belønning skal den først udføre handlingen og derpå trykke på pedalen. På engelsk taler vi om ”superstitious behavior” hvilket kan oversættes til ”indbildningsadfærd”.

Om jeres hest har dannet en vane i forbindelse med grusvejen eller om den tror den med djævelens vold og magt skal ned ad vejen før den kan fortsætte turen er svært at sige. Det er endnu vanskeligere at sige noget om hvordan vanen er opstået. Det eneste vi kan slå fast er at den slags sker.

Men ligesom nye vaner kan opstå er det muligt langsomt at ændre gamle vaner. Så vidt jeg har forstået er jeres situation følgende: Når din datter rider fra jeres gård og til venstre vil hesten skrå over vejen og ned ad grusvejen. Hvis den får lov til det er den tilfreds, hvis ikke bliver den urolig og vanskelig at sidde på. Hvis din datter trækker hesten forbi grusvejen forsøger den ikke nær så intenst at nå over til grusvejen, men accepterer at gå forbi.

Mit første forslag som jeg tror vil virke bedst er, at hver gang din datter rider til venstre fra jeres gård skal hun ride hen til grusvejen og et stykke op ad den, eventuelt helt op på toppen af bakken. Derpå skal hun dreje omkring, ride ned ad den og dreje til venstre for enden og fortsætte turen normalt. Denne lille omvej skal hun tage hver gang hun rider forbi grusvejen. Men for hver gang hun rider op ad grusvejen skal hun dreje omkring tidligere og tidligere. Hun skal sørge for ikke at dreje omkring så tidligt at hesten reagerer. Hun skal altså ride tilstrækkeligt langt nok op ad grusvejen til at tilfredsstille hesten behov for at gå på grusvejen. Samtidig skal hun presse hesten til at acceptere et kortere og kortere stykke ridetur på grusvejen. Jeg er temmelig sikker på at hesten efter tilstrækkelig megen træning vil kunne gå forbi grusvejen uden at reagere, hvilket jo er målet med træningen. For at få en hurtigere virkning kan din datter også træne mere målrettet idet hun rider op ad grusvejen flere gange efter hinanden.

Forslag nummer to er at hver gang din datter rider til venstre fra jeres gård, skal hun ride halvvejs hen til grusvejen, stige af hesten, trække den et godt stykke forbi grusvejen og derpå sidde op igen. Hver gang hun gentager det, skal hun gradvis ride tættere på grusvejen inden hun stiger af, og hun skal sætte sig op igen gradvis tættere på grusvejen indtil hun når det punkt hvor hun ikke behøver at stige af når hun rider forbi.

I den tid træningen står på bør din datter nok ellers undgå at ride op ad grusvejen, og slet ikke i trav eller galop.

Held og lykke med træningen

Jan Ladewig"

Og så lige et billede af den dejlige Kosak: