På fredag mødes de bedste westernryttere fra hele Europa til en dyst i den italienske by Manerbio.
Det er første gang nogensinde, at Danmark stiller hold til Europamesterskaberne i Reining, der er westernridningens dressur.
Folketingsmedlem Charlotte Dyremose er med på det danske hold. "Det er meget svært at sige, hvad mine forventninger er, for jeg har ikke mødt konkurrenterne siden 2003. Min hest blev skadet i april 2004 og blev først helt klar i august samme år. Derfor fik jeg slet ikke redet internationalt sidste år", fortæller Charlotte Dyremose, der tidligere har vundet bronze ved EM. "Da jeg første gang red EM for Quarter Horses, var jeg helt ny og vidste ingenting. Dengang fik jeg en 8. plads, og én ting er helt sikkert, jeg giver den alt, hvad jeg kan hernede. Men italienerne er ekstremt gode, så jeg regner med, at de vinder, for de skiller sig markant ud", fortsætter en forventningsfuld Charlotte Dyremose, der rider på hingsten Mr. Poco Scotch.
Finalen rides på søndag.
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar