Når man bor på landet og har heste (og andre dyr), er en ordentlig støvsuger guld værd.
Siemens VS08G 2040 Dynapower er netop sådan en ordentlig støvsuger!
Støvsugeren er stort set lydløs - man hører kun støjen fra mundstykket, når man går og støvsuger, og ikke selve motoren.
Men vigtigst af alt, så suger Siemens VS08G 2040 Dynapower så kraftigt, at man bør afholde sig fra at skrue den op på maximal sugestyrke, medmindre man har fuld-limede væg-til-væg tæpper, eller støvsuger træ- el. plankegulv. - Ellers løftes tæppet simpelthen fra gulvet i hjørner og ved kanter.
Udover en fantastisk sugeevne og en næsten lydløs motor, har Siemens VS08G 2040 Dynapower en del ekstra finesser, bl.a. hele 13 meter arbejdsradius, turbomundstykke (der er brilliant til dyrehår), elektrisk ledningsoprul, tæppeløfter på mundstykke (til løse tæpper, så man ikke behøver bøje sig ned) osv. osv.
Siemens VS08G 2040 Dynapower er på toppen af kransekagen testvinder i Forbrugerrådets støvsugertest ano 2003 - og med en pris (april 2005) på 1.700 - 2.000,- kr., alt efter købested, er den samtidig overkommelig at anskaffe.
Man får virkelig meget støvsuger for pengene!
Specifikationer (fra producenten):
Dynapower 2000 W, cayennerød
Motoreffekt: 300 - max. 2000 W
Sugeffekt ved mundstykket: 380 W (gennemsnitsværdi)
Elektronisk tilpasning af sugeeffekten til underlaget via skyderegulator
Ultra-HEPA-Active-hygiejnefiltersystem, som består af:
- en 3-dobbelt MEGAfilt®SuperTEX-støvsugerpose (hygiejnetætning, nettovolumen 5,5 liter)
- HEPA(H12)-filter og Aktivt kulfilter
- Motorbeskyttelsesfilter
- Nemt at montere støvsugerposen - One-Step-System
Ergonomisk håndtag m. quicklås, Ergoplus
Parkeringshjælp, Stand by
Parkeringsbeslag
Power On - indikator
Turbo gulvmundstykke med roterende børster
Omstilleligt mundstykke med aftagelig "tæppeløfter" (sugebredde 280 mm)
En effektiv støvsuger med meget høj sugestyrke, specialmundstykke til gulv og yderst effektiv filterteknik.
4 letrullende hjul, der kan dreje 360 grader
Antibakterielt behandlet støvsugerpose, der forhindrer bakterier i posen i at formere sig og skimmelsvampe i at vokse.
Støvsugningen gøres lettere med et teleskoprør med variabel højde, arbejdsradius 13 m, enhåndsgreb til opbevaringsrum og praktisk håndtag
Speciel lydisolering gør lyden fra støvsugeren behagelig at arbejde med
4-i-1 specialmundstykker indgår, monteres lettilgængeligt ved håndtaget
Elektronisk indikator for poseskift (meget let at skifte med en hånd)
Elektrisk og automatisk ledningsoprul
Vægt inkl. tilbehør: 9 kg
Mål (H x B x D):
508 x 311 x 255 mm
Tilføjet: Fredag, 08. Apr 2005
Anmelder: Tanja Bromley
Ingen kommentarer:
Send en kommentar