Skydeskiven

(Fortsættelse fra, "Respekt fra hesten")

Normalt når man vil lære sin hest nye øvelser, oplever man tit en del modstand til at begynde med. Det er meget normalt. Det opstår naturligt, da din hest ønsker sikkerhed og komfort. Det kendte er sikkerhed og samtidig også komfort, eftersom det er genkendeligt.

Forestil dig en skydeskive. Din hest befinder sig i midten. Den første ring rundt om ham er hans sikkerheds/komfort zone. Han er komfortabel og føler sig sikker inden for denne zone, da det er et kendt område.

Den anden ring rund om ham på skydeskiven er hans ”åh, jeg er ikke så sikker” zone. Denne zone er fyldt med ting, som han helst vil undgå og som han ikke møder normalt i hans hverdag. Her vil han være tvivlende og spørgende.

Den sidste ring på skydeskiven vil vi kalde hans livstruende zone. I denne zone befinder sig elementer, som han vil være overbevist om, er livsfarlige.

Hvis din hest kommer ud i denne zone, vil hans flugtinstinkter tage fuldstændig overhånd. Han vil typisk reagere ved, at bukke, sparke, stejle eller kaste sig selv bagover, da han kun tænker på at overleve og komme væk for div. trusler. Dette er zonen hvor næsten alle rytterskader opstår pga. flugtinstinktet.

Målet med Horsemanship er, at udvide disse zoner, sådan at hesten føler sig mere afslappet i forskellige situationer via div. øvelser og udfordringer.

F.eks. ved, at vifte plastik rundt omkring ham. Har han ikke prøvet det før, vil ham meget vel overveje at flygte. Det skal præsenteres for ham gradvist, sådan at han udvider sin komfortzone. Husk, at så snart han udviser mere tolerance end tidligere, så beløn ham omgående ved at fjerne plastikken væk fra ham og ae ham i panden eller på halsen. Begynd så forfra på øvelsen, lige indtil han ingen problemer har med at der er plastik over, under, på eller hele vejen rundt om ham.

Nogen heste har nemt ved at acceptere plastik efter nogle få øvelser, andre tror måske i en hel uge, at det er en løve der prøver at hoppe på dem. Her er det så, at det kræver en stor portion tålmodighed fra den som træner hesten. Det nytter ikke noget, at blive gal og frustreret. Det forstå hesten ikke. Gå hellere tilbage til en øvelse, som du ved, at i begge har det godt med og kom så tilbage lidt senere for at prøve igen. Husk at beløn det midte tegne på et forsøg fra hestens side! Et forsøg fra hestens side, ville være at den står stille et øjeblik, mens plastikken berøre den.

Tilliden mellem jer vil vokse, hvis du formår at vise ham, at du nok skal passe på ham, at det du beder ham om, ikke er farligt. Jo flere øvelser der lykkes for jer uden alt for megen diskussion, jo nemmere vil det blive, at lære ham flere øvelser inde i ”åh, jeg er ikke så sikker” zonen. Denne zone vil flytte sig. Hans sikkerhed/komfort zone vil blive større og større og det er jo det vi alle ønsker. En hest som er villig, selvsikker og lyttende til det vi beder den om.

(Kilde: Clinton Andersons teorier, mig selv)