mandag den 21. marts 2005

Iowa Chops

Lækre, fyldte koteletter - her en opskrift til 2 personer:

Ingredienser:


2 stk. (tykke) svinekoteletter



Fyld:


1,5 dl dåsemajs


1 dl brødkrummer


1 spsk. hakket persille


1 tsk. finthakket salvie


1 spsk. finthakket løg


1,5 dl skrællede æbler i tern



Glasering:


5 spsk. honning


4-5 spsk. sød sennep


½ tsk. tørret rosmarin


Salt & peber



Fremgangsmåde:


Skær en dyb lomme i hver kotelet.


Bland ingredienserne til fyldet, væd det med en anelse vand eller mælk, smag til med salt og peber og fyld det i koteletterne.


Brug et par kødnåle til at holde sammen på det.



Koteletterne brunes godt på begge sider, i olie på panden, lægges i et ovnfast fad og steger færdige i ovnen ved 180 grader - ca. 40 minutter.



Pisk honning, sennep, rosmarin, salt og peber sammen og brug det til at pensle kødet med flere gange under stegningen i ovnen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar