torsdag den 10. marts 2005

Finpuds din Showmanship Præcision

Af: Jackie Lee Jackson



Leder du efter måder, hvorpå du kan finpudse dine Showmanship præstationer ?

Disse tips vil forbedre din præcision og hjælpe dig med at fremføre din hest perfekt.



Showmanship er en præcisions-test. For at opnå en god score, skal du udføre pattern helt nøjagtigt og demonstrere en perfekt præsentation af hesten. Når konkurrencen er hård, kan det have afgørende betydning for din placering, hvordan du fører din hest hen til dommeren og stiller op til inspektion.



Opstil din hest perfekt


Når du opstiller din hest, bør du placere dig således, at du kun er en smule mere end en armlængde væk fra dommeren. Prøv at forestille dig, at dommeren rækker sin hånd frem mod din hest. Du skal være placeret sådan, at han eller hun kun lige præcis vil kunne nå hestens mule med fingerspidserne.



Dette giver ikke kun dommeren det bedste perspektiv, når hesten skal bedømmes - det gør også, at du kan bevæge dig komfortabelt og effektivt ved hestens forpart. Hvis du står for tæt på, blokerer du dommerens udsyn, og tvinger ham eller hende til at træde et skridt baglæns for at kunne bedømme din hest.



Hvis du er af sted til et show, hvor dommerens placering er markeret, og du placerer dig for tæt på, kan du altså risikere, at du får meget svært ved at bevæge dig frit rundt omkring hesten. Du må presse dig ind imellem hest og dommer, hvilket i sidste ende forhindrer en professionel præstation. Hvis du på den anden side har placeret dig for langt væk, må dommeren bedømme din hest fra en for stor afstand - et langt fra ideelt perspektiv. (Bemærk: Armlængder varierer. Et par tommer fra eller til bør ikke skade din score).



Check opstillingen


Sørg for at du opstiller din hest foran dommeren, og ikke dig selv. Få en kammerat til hjælp, når du øver dig. Bed hende om at holde sin højre hånd op og ud til højre, som om hun holdt fast i et lead rope og havde en imaginær hest ved siden. Idet du leder din hest imod hende, skal du fokusere på hendes løftede højre hånd, så du automatisk får opstillet hesten korrekt. Du skal altså ”spejle” hendes position, således at når du stopper op, med din hånd udfor hendes, står din hest opstillet direkte med front imod hendes ansigt og krop.


Når du er i showarenaen, skal du blot sigte efter denne imaginære hånd, og din hest vil således blive opstillet perfekt, direkte udfor dommeren.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar