fredag den 4. marts 2005

Berig hestens staldmiljø ved at udfodre mere end én slags grovfoder

Heste, der lever frit, bruger mere end 18 timer i døgnet på at æde. De æder flere forskellige typer græsser.

Heste, der er opstaldede, fodres hovedsageligt med én type grovfoder, f.eks. hø eller høsilage. Disse heste tilbringer sædvanligvis lang tid i boksen uden adgang til foder.


Det har vist sig, at disse foderplaner, med kun lidt grovfoder, kan forårsage forskellige slags problemer, som eksempelvis krybbebidning og mavesår. Pludselig adgang til grovfoder kan endda lede til kolik i form af forstoppelse.



Hvis opstaldede heste fodres med forskellig slags grovfoder, bruger de længere tid på at æde, i forhold til hvis de kun fodres med én slags foder. De får endda mulighed for en adfærd, der mere ligner den, heste har i frihed. Når de æder flere forskellige slags grovfoder forøges også den tid det tager hesten at æde sit foder op. Det lader også til, at hestenes indtag af strøelse (halm) reduceres. Desuden kan risikoen for at hesten udvikler staldunoder, som f.eks. vævning, reduceres.



For at stimulere hestens naturlige adfærd, er det bedst at udfodre flere forskellige typer grovfoder. Mængden af foder behøver ikke øges, men fodermængden kan i stedet fordeles på forskellig slags foder. Både langstrået foder (hø og høsilage) og snittet grovfoder (snittet, tørret græs) kan anvendes. Vær opmærksom på at introducere nyt foder lidt ad gangen og hold øje med mineralbalancen, når du eksperimenterer med forskellig slags foder.



Kilder:


Goodwin, D, Davidson, H P B and Harris, P (2002) ‘Foraging enrichment for stabled horses: effects on behaviour and selection’, Equine Veterinary Journal, 32 (7), 686-691.


Thorne, J (2002) A longitudinal investigation into the effect of foraging enrichment on the behaviour of horses. Unpublished MSc dissertation. Chelmsford: Writtle.



Artikel venligst udlånt af: www.horseconnexion.org



Ingen kommentarer:

Send en kommentar