Hunterklasser

Egentlig er hunterklasserne i Europa måske lidt af en joke, idet vi rent faktisk har bedre hunterheste i varmblodsektoren, end de havde i USA, da traditionen for klasserne blev startet.

Sådan set tjener de kun det formål, at folk får flere performancepoint på deres heste.

De kan selvfølgelig også hjælpe de enkelte ryttere til at optjene point nok til all around championships.

Begrebet Hunterhest betyder en hest der er god i terrænnet, og som kan tage de naturlige terrænspring, der måtte komme på f.eks. en jagt.

Den skal have gode flydende og behagelige gangarter, da en terræntur ofte strækker sig over længere tid.

Det faktum at man i årevis producerede sine hunterheste i USA, på stockheste, hvor man avlede store fuldblodsheste ind, - gør herovre diciplinen ekstra fjollet, idet vi ofte rider den på vores små, lavbenede stockheste. De små stockheste ser fine og harmoniske ud i deres westernsadler og med westernrytternes opstilling. Men harmonien forsvinder totalt i en engelsksaddel, fordi her bliver hesten ganske enkelt for lille.

Og ja, ejerne får da point hjem på hestene, men ikke fordi de er typiske og godt egnede, derimod fordi der ikke er nogen der er bedre.

Man kan så sige, for vores avleres vedkommende, at der ind imellem efterhånden kommer heste der bliver store og som vil være velegnede til at sælge til engelske motions og skovtursryttere og derfor egner sig til at vise i klasserne som: "Sådan nogle heste har vi også"!

Problemet er bare at hestene herovre koster så meget, at de færreste ryttere af den kategori vil investere, al den stund at man let kan få en motionshest for 10.000-15.000,-.

Disciplinen har intet med western at gøre, og tjener kun at avlerne får fremvist deres heste som alsidige og velegnede til alle former for ridning.

Den er optaget i DWF regelbogen af to grunde. For engelskryttere er det en god måde at debutere i westernshows på og lære den tankegang, der ligger til grund for de forskellige discipliner. Derudover fungerer den som en uddannelsesklasse og kategori for de ryttere, der ønsker at benytte den senere eller nu i avlsklassernes regi.

Hestens holdning har reelt heller ingen relation til western som sådan. Hesten skal vises i en afslappet fremad - nedsøgende holdning i en let samling, der viser hestens lydighed og smidighed.

Denne holdning bruges meget i den seriøse springsektor, hvor heste både varmes op og

rides af på denne måde.

Hesten viser på denne måde lydighed og eftergivenhed på bid og for schenkler.

I USA er det klasser man bruger meget på engelske rideskoler, hvor man på den måde hurtigt får introduceret rytterne i showsektoren.

De 4 forskellige klasser, hvor sværhedsgraden stiger, er ret geniale, idet rytterne faktisk lærer mere grundridning, før de begynder at springe, end mange af vore hjemlige rideskoleryttere.

Så der er ingen tvivl om, at for rideskoler ville de 4 Hunterdiscipliner være en gave.