Hurtig eller langsom energi?

Hej Tanja,

Hvilke stoffer i foderet er afgørende for om man kalder det hurtig eller langsom energi?

Vi ved jo at havre f.eks er hurtig energi, altså et foderstof som i de fleste tilfælde gør hesten mere frisk, frem for fed. Jeg har tidligere troet at det modsatte gjorde sig gældene med feks. majs, er nu blevet belært om at også majs er hurtig energi.

Normalt regner man jo kulhydrater for hurtigst omsættelige, herefter protein og langsommest skulle være fedt.

Hvis dette er korrekt, kan man i et tænkt eksempel fede en overenergisk, og derfor mager hest op med store dele ren olie? Har majsolie i så fald en anden virkening end f.eks soyaolie eller rapsolie?

Jette G.

----------

Svar:

Hej Jette

En opdeling af foder i hurtig og langsom energi vil se således ud:

Langsom energi: Foder der optages i stortarmen og hvorfra energien derfor frigives langsomt (hø, wrap, lucerne, roepiller, m.v.).

Hurtig energi: Foder der optages i tyndtarmen og hvorfra energien frigives hurtigt (korn og andet kraftfoder, majs, soja m.v.).

Indenfor selve kornsorterne skelner man imellem indholdet af stivelse. For at spare plads her vil jeg anbefale, at du læser artiklen Det handler om Havre, hvori netop dette emne belyses.

Der findes mange skrøner indenfor hestefodring, og netop indenfor emnet "opfedning, uden at hesten bliver varm i hovedet" er der mange.

Fejlagtigt tror mange hesteejere, at hvis hesten taber sig, skal den tildeles mere kraftfoder. Men hesten er ikke indrettet til at nedbryde og optage store mængder kraftfoder, så udover den manglende effekt, belastes hestens mave/tarmsystem og man risikerer følgesygdomme (kolik, diarré, pelsproblemer, muk m.v.). Derudover gør en overforsyning af kraftfoder (uanset type) som oftest også hesten varm i hovedet. Det er altså ikke den rette vej at gå.

Vil man have mere huld på en hest, uden at den "taber hovedet", så er det næring til stortarmen, man skal kigge på. Det optimale er at udfodre hø/wrap ad libitum til hesten, der er for tynd. - Stråfoder er det tætteste vi kommer på hestens naturlige føde, men det er også det foder mange hesteejere vælger at spare på - og så opstår problemerne før eller siden.

Kniber det med at skaffe hø/wrap nok til at udfodre ad libitum til den tynde hest, så er roepiller et godt alternativ til en del af mængden (Læs evt. artiklen Roepiller - Myter & realiteter), ligesom lucerne er et godt bud. Roepiller og lucerne fordøjes og optages nemlig også, ligesom hø/wrap, i stortarmen, og ligger derfor ikke hestens tyndtarm til last.

Olie er ren fedt-energi og kan være godt til at erstatte lidt af kornmængden hos f.eks. højtydende heste. Til forskel fra kraftfoderet, generer olie ikke stortarmen, men der er grænser for, hvor store mængder en hest kan optage, og personligt mener jeg ikke, man bør udfodre mere end 3 dl dagligt (ca. 1 FE), og at man bør optrappe langsomt til denne mængde.

M.h.t. olietyperne er der i store træk ingen forskel, blot det er planteolie/vegetabilsk olie. Nogle heste foretrækker visse olietyper frem for andre pga. smagen, så man må prøve sig lidt frem.

Man må ikke tro, olie ikke kan give varme heste. Olie er ren energi, og overforsynes hesten, vil den reagere med overskudsenergi. Olie skal ses som et erstatningsfodermiddel - det erstatter en del af kraftfoderrationen (op til 1 FE) og aflaster derved hestens fordøjelsessystem.

Fodring af heste, der mangler huld, i korte træk:

Forøg stråfodermængden (bedst, ad libitum), supplér evt. med opblødte roepiller eller lucerne. Sæt IKKE kraftfodermængden op, men hold tildelingen på et absolut minimum (alt efter ydelse) - erstat evt. noget af kraftfoderet med lidt olie.

Såfremt hesten ellers forsynes med protein, vitaminer og mineraler, og ovenstående "opskrift" følges, vil hesten begynde at tage på. Men husk, det tager tid at genopbygge, hvad der er tabt - der kan gå nogle måneder, før hesten igen er ved godt huld.

Mvh. Tanja