Sue M. Copeland
Har du ofret balancen til fordel for lavere hastighed i din hest’s Pleasure-galop ? Troy Compton forklarer her, hvorfor balance kommer i første række.
Når din hest bevæger sig i en balanceret, samlet ramme, driver han sig selv frem bagfra, i stedet for at trække sig selv frem med forparten. Det vil ikke blot øge hans skridtlængde, men også forbedre hans manøvreringsdygtighed og præsentere et mere naturligt, tilfredsstillende billede - her med de seneste AQHA Western Pleasure bedømmelsesregler i baghovedet.
Min tommelfingerregel er; at du ved, din hest galopperer korrekt, når det føles som om, han kan udføre et galopskifte på ethvert tidspunkt. Jeg vil komme ind på de tre forskellige galop-levels, der ligger imellem en ’downhill’, menneskeskabt galop, og en ægte, balanceret galop.
1. Hvis hestens hoved er bag den vertikale linie, og hans vægt ligger på forparten, vil det se ud som om, han galopperer ’downhill’ (nedad bakke). Som et resultat heraf vil han se anspændt og utilpas ud. Han kan have et frygtsomt udtryk eller anspændt, rejste ører. I stedet for at lade hovene lande blødt, med uændret skridtlængde, vil han bevæge sig uens og hovene vil ramme underlaget hårdt. Han vil føles hård og urolig at ride fra sadlen.
2. Prøv at løsne op for din tilbageholdenhed på hestens forpart og tilføj lidt drivkraft. Dette vil hjælpe ham med at holde balancen og bevæge sig mere naturligt - og han vil blive gladere. Hans vægt vil skifte mere til bagparten, og han vil bedre kunne bruge sine skuldre. Ved hjælp af en smule samling, kan du forbedre hans balance og atletiske formåen.
3. Du skal nu bibeholde den drivkraft, du har tilføjet hesten, ved at bringe hestens hoved lodret ned mod jorden. Du balancerer hans krop og forbedrer hans naturlige skridtlængde. Hans hofteparti vil se større og længere ud (bevis for at han bruger den til at balancere sin vægt og skabe drivkraft i galoppen). Ligeledes vil ryggen blive rundet, og skuldrene blive løftet. Denne frihed i skuldrene vil skabe bedre skridtlængde.
Slutresultatet ? En glad, afslappet hest, som præsenterer et naturligt, behageligt billede!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar