søndag den 30. november 2003

Reining 2

Run down - ligeud og med fart på



Rick Lemay



Kig op og planlæg dit ridt.


Et run down er den ligeudrettede anridning til et sliding stop. Det kan være placeret midt i arenaen udfor midterlinien eller ude langs arenaens langside. I det sidstnævnte tilfælde skal run down placeres 20 fod fra barrieren, altså 6 meter.

Dommeren ønsker et lige og velplanlagt run down, der viser en trinvis øgning af farten op til stoppet.



De problemer, der kan opstå i et run down, er f.eks. at du ikke har set, hvor du er og derfor rider for tæt på barrieren eller ”slingrer”.


Nogle gange ser man ryttere, som ikke på forhånd har besluttet, hvor lang deres run down skal være inden stoppet, med det resultat at hesten bliver usikker og ikke rigtigt ved, hvad rytteren vil.


Et run down langs midterlinien kan udføres i valgfri galop. Et run down, der kommer efter et run around, altså hvor man runder kortsiden, inden man kommer ud på langsidens run down, skal udføres i rette galop.





Forbered dig, så det bliver korrekt! Kig op og planlæg dit ridt.


Hvor er midterlinien ? Du må vide hvor langt fra barrieren 6 meter er. Hvor er toppene, der markerer hvor du skal placere dit stop ?


Træn også på at ride ligeud, uden støtte fra barriere eller hegn.


Dommeren vil se ”kraft” i et run down. Din hest skal have styrke og vilje til at udføre det kraftfuldt.


Tænk også over det efterfølgende stop: En hest som oplever, at der altid kommer noget ubehageligt efter et run down, vil ikke kunne udføre et godt run down.



Tekst: Lena Lilliér (Ridsport nr. 4 - 2003)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar